Parallelsamfund

Et parallelsamfund er et samfund, der eksisterer side om side med et eller flere andre samfund. Ofte kan der være tale om et mindretal, der lever med andre sociale, kulturelle eller religiøse normer end det "almindelige" (flertallets) samfund.^[1] Parallelsamfund kan tage mange forskellige former, og ordet er både blevet brugt som et positivt, neutralt og negativt begreb. Det er f.eks blevet brugt om landbrugs- og industrikultur, livet i forskellige socialgrupper som over- og underklasse, subkulturer som det danske graffitimiljø, livet blandt forskere i den danske universitetsverden^[2] og jødiske samfund i Danmark^[3] og USA^[4]. I bredeste forstand kan det således betegne alle grupper, der er kendetegnet ved et interesse-, identitets- eller anden form for fællesskab. "Enhver husmoderforening eller sportsforening er i realiteten et parallelsamfund", sagde den tidligere danske overrabbiner Bent Melchior i 2016.^[3] Siden 1990'erne er det i Danmark, Tyskland og andre lande især blevet anvendt i forbindelse med den stigende andel af indvandrere og deres efterkommere og en bekymring for, at disse befolkningsgrupper ikke bliver integreret i tilflyttersamfundene, men i stedet danner parallelsamfund med negative konsekvenser for landenes sammenhængskraft.

Fra 2021 bruges begrebet af den danske regering som officiel betegnelse for særligt udsatte almene boligområder, hvor over halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor beboersammensætningen opfylder visse specifikke kriterier for uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og lovovertrædelser.

1. ^ Opslaget "parallelsamfund" i Den Danske Ordbog. Besøgt 7. september 2017.
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet freiesleben
3. ^ ^{a b} Overrabbiner: Enhver husmoderforening er i princippet et parallelsamfund. Artikel i Kristeligt Dagblad 31. oktober 2016.
4. ^ En ghetto, hvor dørene er låst indefra. Artikel i dagbladet Information 25. april 2015.